Unge i krise
Jeg har flere års erfaring med at arbejde med sårbare unge.
Jeg arbejder som frivillig på unge-krisecentret Joannahuset og derigennem fået indgående kendskab til de svære situationer som unge kan komme i når hjemmet ikke længere er et trygt sted at være.
Jeg har faglig forståelse for Barnets Lov og støttemuligheder og mest af alt har jeg forståelse for hvor svært det kan være for en ung at forstå sin egen situation og turde handle på det.
Jeg arbejder som specialpædagogisk rådgiver (SPS) på et gymnasium hvor jeg hjælper unge med diagnose til at strukturere hverdagen og få mest ud af gymnasietiden.
Jeg arbejder som pædagogisk medarbejder på to aflastningstilbud; et for alvorligt handicappede børn og et for anbragte børn.
Jeg er frivillig rådgiver i headspace hvor jeg hjælper unge med finde deres vej og træffe de beslutninger de har brug for i deres liv.
Samlet har jeg stor indsigt i problematikker og reaktioner hos unge der kæmper med at finde deres vej og plads i livet. Gennem samtale og refleksion finder vi din vej fremad.
Det svære ungdomsliv
Mange unge lever i en hverdag præget af ekstremt høje krav og forventninger – både fra omverdenen og fra dem selv. Der skal præsteres på alle fronter – i skolen eller på uddannelsen og ikke mindst socialt. Det kan være svært at finde tid til åndehuller og ofte resulterer det i en følelse af utilstrækkelighed. Det ser ud som om alle de andre klarer sig meget bedre – især når man spejler sig i glansbilleder på de sociale medier. Fra det perspektiv er en oplagt konklusion, at der må være noget galt med dig – og så kan en negativ spiral begynde at tage fart. For nogle unge udvikler det sig til kriser af forskellig art.
Igennem samtale terapi har jeg hjulet unge med at finde nye muligheder og finde deres egen kerne og selvværd så det er muligt at leve i en verden fuld af muligheder, krav og forventninger.
Samtale terapi
Jeg mener terapi er en god måde at lære dig selv bedre at kende på. Jeg har selv fået meget ud af at gå i terapi, og ved hvordan det føles at sidde i klientens stol. Det er vigtigt for mig, at du får et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vi sammen finder ud af, hvad der er vigtigt for dig at tale om. Intet er for småt eller stort. Igennem vores samtaler vil jeg støtte dig i at undersøge, sætte ord på, forstå og rumme egne følelser og tanker.
Jeg lægger vægt på, at du bliver mødt med omsorg, respekt og nærvær, og at du bliver taget alvorligt i samtalen med mig. Jeg kender selv til ungdommens nedture og tror på, at de kan vise os vigtige og smukke ting ved os selv som mennesker
Søger du en psykoterapeut? Kontakt mig i dag
Er du nysgerrig på, hvordan terapi kan hjælpe dig videre? Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Ring på (+45) 40 45 25 75 eller skriv til birger@balanceakt.dk, så finder jeg en tid, der passer dig.
Som psykoterapeut med mange års erfaring står jeg klar til at støtte dig – uanset om du ønsker et kort forløb eller længerevarende terapi.