Som en del af lederudviklingen eller teamudviklingen tilbydes supervisionsforløb. Supervision er en faciliteret erfaringsudveksling og mulighed for refleksion i en gruppe.
Som psykoterapeut med speciale i supervision for ledere og medarbejdere i virksomheder tilbyder jeg forløb, der skaber rum for refleksion, læring og personlig udvikling. Supervisionen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor vi sammen undersøger de udfordringer, der opstår i arbejdslivet – både på et personligt og organisatorisk plan. Gennem dialog skaber vi indsigt i mønstre, relationer og dynamikker, som påvirker både ledelse og samarbejde.
Jeg anvender især Gestaltterapiens metoder til at styrke bevidstheden om, hvordan tanker, følelser og handlinger påvirker arbejdssituationen. Dette hjælper ledere og medarbejdere med at udvikle klarhed, forbedre kommunikation og tage ansvar for egen rolle i relationerne. Forløbene kan tilpasses individuelt eller i grupper, alt efter behovet for at styrke samarbejde, konflikthåndtering eller ledelsesudvikling.
Supervisionen bliver en praktisk og refleksiv platform, hvor den enkelte kan finde nye handlemuligheder, øge sin autenticitet og navigere bedre i komplekse arbejdssituationer. Målet er at skabe øget trivsel, handlekraft og professionel vækst for den enkelte og for virksomheden som helhed.
Leder supervision
Jeg tilbyder leder supervision på tværs af virksomheder og brancher. Vi skaber et rum hvor vi i fortrolighed kan arbejde med de udfordringer vi møder i vores ledergerning og de metoder vi har til at arbejde med vores egen rolle, følelser og autentiske lederstil.
I forhold til problemløsning er ledere ofte alene om de sværeste problemer, der ofte også er dem, der fører til en stressbelastning.
Vi superviserer og rådgiver ledere, både individuelt og i gruppe – såvel ledere, der har en daglig samarbejdsflade, som ledere i den samme organisation, der ikke er knyttet sammen af opgaver.
I ledersupervision er der fokus på de ledelsesfaglige udfordringer og det personlige lederskab, herunder din egen trivsel.
Gruppesupervisionen vil være styret, så du som leder får støtte til at kommunikere på en anerkendende og nysgerrig måde, samtidig med, at der gives rum til nye refleksioner og løsninger. Det er vigtigt, at der skabes et trygt rum, og vi sikrer, at der er plads til læring, der er direkte brugbar i dagligdagen
Gruppesupervision
Der er mange fordele ved at deltage i supervisionsgrupper. En vigtig ting er at du kan spejle dig i andre og lære af andres erfaringer og oplevelser. Du får ligeledes mulighed for at dele dine oplevelser og blive spejlet i den proces. Gruppedynamik er sårbar og vi har derfor stort fokus på at skabe et trygt rum hvor fortrolighed og omsorg fylder meget.
Gruppesupervision bruges både for ledere og i forbindelse med teambuilding / team støtte, hvor en faciliteret samtale ofte kan medføre større forståelse, færre konflikter og mere samarbejde og arbejdsglæde.