Gestalt terapi blev grundlagt omkring 1940 af Fritz og Laura Perls. Siden da er det udviklet på forskellig vis og i min opfattelse er de væsentligste dele i dag:

  • Her og nu tilgang. Det handler om hvordan situationen er i nuet og nuet er det eneste vi kan gøre noget ved. Vi kan forstå vores fortid og bekymre os om vores fremtid – og i nuet kan vi leve.
  • Relationel kontakt. Det mellemmenneskelige møde og den ægte kontakt er bærende for alt hvad vi gør i terapien.
  • Awareness er nøglen. Det vigtigste mål med terapien er at skabe forståelse (awareness) omkring dine mønstre og deres grundlæggende årsager – derfra kan du vælge om du vil ændre dem eller acceptere dem som de er.
  • Ansvarlighed. Det personlige ansvar og hvordan du bruger og italesætter din egen ansvarlighed, er et bærende element i vores arbejde.

Gestalt terapi har rødder og inspiration fra flere forskellige steder, herunder Zen (budisme), Psykodrama, Bioenergetic (kropsforståelse), felt teori og Eksistentialismen. 

Forståelsen af at vi er ikke krop og sjæl men et helt menneske er grundlæggende i Gestalt terapi. Jeg arbejder derfor meget med hvor i kroppen vi mærker de forskellige følelser og hvad det betyder. Jeg tror på at kroppen kan huske og vil fortælle mere end hovedet og derfor finder vi ofte en del af svaret i hvordan det kropsligt fornemmes. Vi arbejder med forskellige former for eksperimenter hvor vi for eksempel udspiller situationer som hjælper dig til at forstå hvordan en situation har været eller kan være.