Parterapi
Det er ikke altid nemt at være i et parforhold og nogle gange kan selv de bedste intentioner blive misforstået eller føles forkert. Parforholdet er en af de sværeste relationer fordi den bygger på nogle af de vigtigste værdier for mange; Kærlighed, fællesskab, tryghed, tillid og accept. Hvis vi ikke bliver mødt i denne vigtige og ofte sårbare relation, så kan det gøre rigtig ondt og også minde os om andre svigt eller svære situationer. At kunne tale åbent fra et sårbart sted i os selv er ofte en god vej til at styrke vores relation til vores partner – og det er også et svært sted – fordi vi blotter vores inderste følelser og sårbarheder.
Jeg tror grundlæggende parterapi handler om at hjælpe to mennesker som elsker hinanden med at kunne kommunikere de vigtige følelser, bekymringer og værdier til hinanden.
Parterapi kan være vejen til at finde hinanden (igen), det kan være afklaringen af de mønstre som I skaber sammen og hvordan I arbejder med dem eller det kan være et godt sted at arbejde konstruktivt med jeres kommunikation.
Selv det bedste parforhold bliver udfordret af alle de mange faktorer vores liv indeholder: Vores hverdag tager over og hovedparten af vores tid bliver optaget af børn, arbejde, venner og fritidsinteresser.
I sammenbragte familier kan prioriteringer og balancer blive endnu svære og skabe konflikt.
Nogle gange rammes parforholdet af kriser, f.eks. udfordringer med at få børn, svær sygdom, svigt og utroskab eller tab og dødsfald. Det skaber store rystelser og gør parforholdet svært.
Når der er noget vi savner eller rammes af i parforholdet, opstår der let afstand eller opslidende konflikter, og så begynder en negativ spiral i parforholdet, hvor vi har svært ved at opretholde samhørigheden og den gode kontakt, og stedet fanges i negative mønstre af konflikt og tilbagetrækning.
Hvis konflikter fylder meget i hverdagen eller hvis parforholdet bliver et lidenskabsløst arbejdsfællesskab eller “bare” et godt venskab, og konflikter fylder meget i hverdagen og fjerner trygheden, har det ofte også en afsmitning på intimitet og sex i parforholdet. Mange oplever at konflikter og afstand blokerer for lysten til intimitet, og intimitet og sex bliver dermed mere kompliceret, mindre hyppigt eller tilsidesættes helt. Forskelle i lyst kan virke som en uoverstigelig forhindring.
Parterapi kan hjælpe
Det er naturligvis bedst at arbejde med parforholdet, mens I stadig har lysten til at være sammen. Er I der, hvor den ene eller I begge er på vej væk, er det et mere slidsomt arbejde at finde sammen igen. Parterapi er derfor en god investering, også i et velfungerende parforhold, hvor jeres ønske er at fortsætte en god udvikling sammen. Parterapi kan også være en hjælp for par, der oplever seksuelle problemer som forskelle i lyst, eller hvor jeres seksualitet rammes af udfordringer, der kan være svære at tale om. For jer, der står i en situation hvor forholdet vakler som følge af den ene parts svigt, som det for eksempel sker, når den ene part er utro, men som ønsker at redde og genopbygge parforholdet, kan parterapien også være det sted, hvor I får hjælp til at komme videre som par.
Mit udgangspunkt er at arbejde for at bevare og udvikle parforhold, da jeg tror på kærligheden som værende af vital betydning for os mennesker, og på betydningen af gode trygge, kærlighedsfulde relationer, og på at dette er det vigtigste fundament for at vi kan trives og udvikle os sammen – og som individer. Jeg har dog også forståelse for at nogle parforhold skal ophøre af den ene eller anden årsag – og jeg mener bestemt at parterapi kan være et godt sted at komme til den afklaring sammen og skilles på den bedst mulige måde.
Indholdet af parterapien vil afhænge af de problemstillinger I bringer med jer ind i terapien, men noget af det, I med sikkerhed vil komme til at arbejde med er:
- at styrke jeres kommunikation og evne til at tale om og løse problemer
- at blive bedre til at forstå og udtrykke følelser
- at få større selvindsigt og indsigt i partneren
- at få genetableret en mere tryg forbindelse mellem jer.
Det betyder også, at parterapien ikke handler om konkret problemløsning eller at finde ud af hvem, der har ret, og hvem der har uret, men mere om, at komme frem til en erkendelse af, at ting kan opfattes og opleves forskelligt, og at udvikling kommer ud af at rumme og forstå de forskelligheder der er hos jer som individer og som i bringer med ind i parforholdet.
Jeg arbejder primært md den metode, der kaldes Emotionsfokuseret Parterapi (EFT), som er en særlig metode til parterapi, der er baseret på en stor mængde solid forskning. I denne terapi har vi stort fokus på de følelser, der ligger bag vores reaktioner overfor hinanden, og hvordan vi kan ændre negative mønstre til mere positive.
I er meget velkomne til at kontakte mig for yderligere information og en samtale om hvordan et parterapeutisk forløb kan være for jer.
Søger du en psykoterapeut? Kontakt mig i dag
Er du nysgerrig på, hvordan terapi kan hjælpe dig videre? Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Ring på (+45) 40 45 25 75 eller skriv til birger@balanceakt.dk, så finder jeg en tid, der passer dig.
Som psykoterapeut med mange års erfaring står jeg klar til at støtte dig – uanset om du ønsker et kort forløb eller længerevarende terapi.